header

Fyldt kyllingebryststeg med stegte asparges og parmaskinke

4 pers.

Ingredienser

1 kyllingebryststeg

Fyld:
1 moden avocado
frisk merian, hakket (basilikum kan også bruges)
flagesalt, friskkværnet peber
1 spsk. creme fraiche 38%
lidt citronsaft
lidt olie

Tilbehør:
2 bdt. friske, grønne asparges
4 skiver parmaskinke
frisk merian – eller basilikum – hakket
20 g smør

Fremgangsmåde

Flæk avocado og mos den. Rør citronsaft, creme fraiche og krydderurt i. Løsn skindet forsigtigt med fingrene, men IKKE helt ud til kanten. Kom mosen ind under skindet og tryk det lidt på plads. Læg stegen i et ovnfast, let smurt, fad og gnid lidt olie på skindet og drys med flagesalt. Sættes i en 200 grader varm ovn og steges i a. 50 minutter, til den er helt gennemstegt. Tag den ud og lad den trække i 10 minutter. Skær brystkødet fra benet og skær i skiver. Gem stegeskyen og server den til.
Knæk det nederste af de friske asparges og skær dem i passende stykker. Hak skinken og rist den i smørret. Stege asparges med i et par minutter. Kom krydderurter, salt og friskkværnet peber på og server til kyllngekødet sammen med skyen og friskkogt pasta eller små kartofler.