Kalvesteg

2-4 pers.

Ingredienser

800 g kalvetyksteg
1 tsk. karry
lidt olie
salt, friskkværnet peber
1 dl vand
2 bdt. nye gulerødder
1 løg, finthakket
25 g smør
1½ tsk. karry
saft af 1 appelsin
lidt sky fra kødet
salt, friskkværnet peber
1 bdt. purløg, fintsnittet

Fremgangsmåde

Dup kødet tørt og brun det godt i olie og karry på alle sider. Krydr med salt og friskkværnet peber og hæld vand ved. Lad det simre under låg i 1 time 15 minutter eller til det føles mørt.
Skrab gulerødderne og skær dem i skrå skiver. Smelt smørret i en pande og rist karryen i ca. 1 minuts tid. Kom løg og gulerødder på og svits i et par minutter. Pres appelsinsaften over og lad det koge lidt ind. Sigt evt. skyen fra kødet og vend det i. Gulerødderne skal stadig være lidt sprøde. Smag til med salt og friskkværnet peber, drys med purløg.
Skær kødet i skiver og server det med gulerødderne omkring og evt. små nye kartofle.

Comments

comments