Kalvemedaljoner med ovnbagte grønsager

4 pers.

Ingredienser

4 kalvemedaljoner
25 g smør
flagesalt, friskkværnet peber
lidt god olivenolie

Ovnbagte grønsager:
450 g søde kartofler grove stykker
500 g grønne asparges
4 røde snackpebre
300 g aromatisk dadeltomater
4 spsk. god olivenolie
6 kviste frisk citrontimian
flagesalt, friskkværnet peber

Fetadip:
250 g feta
½ liter olivenolie
20 g pinjekerner
groft salt, friskkværnet peber
5-7 spsk. skummetmælk

Fremgangsmåde

Kom kartoflerne i et smurt, ovnfast fad sammen med de hele snackpebre og dryp med lidt olivenolie. Krydr med citrontimian, salt og friskkværnet peber. Bag i en 180 grader varm ovn i 25 minutter. Kom tomater og asparges ved og bag videre i 10 minutter. Tag det hele ud af ovnen.
Blend feta med olivenolie, pinjekerner, salt og friskkværnet peber. Kom det i en skål og rør lidt skummetmælk i, men kun så stadig har en tyk konsistens.
Varm en pande op med smør til det er gyldent og steg medaljonerne i 3-5 minutter på hver side, afhængig af hvor røde de ønskes. Tag af varmen og lad dem hvile i 5 minutter. Server dem krydret med flagesalt, friskkværnet peber og lidt god olivenolie. Server de ovnbagte grønsager og fetadip’en til.