Sandwich med kylling og æggedressing

2 pers.

Ingredienser

2 kyllingebrystfileter
vindruekerneolie
salt, friskkværnet peber

Dressing:
1 dl drænet yoghurt 10%
½ dl mayonnaise
1 tsk. dijonsennep
3 hårdkogte æg, hakkede
1 bdt. purløg, finthakket
2 bakker karse, klippet
3 stængler bladselleri, finthakket
salt, friskkværnet peber

Desuden:
4 skiver rugbrød
2 tomater
1 rødløg i tynde skiver

Fremgangsmåde

Steg kyllingebryst i olie på en varm pande til de er gennemstegte, drys med salt og friskkværnet peber.
Rør yoghurt, mayonnaise og sennep sammen. Kom æg, purløg, karse og bladselleri i og smag til med salt og friskkværnet peber. Anret kylling i skiver, dressing, tomater og rødløg mellem rugbrødsskiver og server straks.

Comments

comments