Rejer og laks i butterdej

4 pers.

Ingredienser

4 stk. optøede butterdejsplader
1 sammenpisket æg
friseesalat eller iceberg
500 g kogte, upillede rejer (eller 175 g pillede rejer)
4 skiver ferskrøget laks
2 avocadoer
presset saft af ½ citron
1 lille flødeost naturel
2 spsk. reven peberrod
3-4 spsk. kaffefløde

Fremgangsmåde

Læg de optøede dejlplader på en bageplade beklædt med bagepapir. Prik dem med en gaffel og pensl med æg og bag dem i 15-17 minutter ved 225 grader til dejpladerne hæver og bliver gyldne. Lad dem køle af og skær et låg ud, men så der stadig er en kant hele vejen rundt.
Pil rejerne, hvis der bruges upillede rejer. Læg strimlet salat i hulrummet og fyld op med en blanding af rejer, laksekød i strimler og citrondryppede avocadotern.
Smelt forsigtigt flødeosten i en lille gryde sammen med fløden og rør det sammen til en tyk sauce. Smag saucen til med peberrod og hæld den over fyldet.
Server straks.

Comments

comments