header

Orientalsk kylling

4 pers.

Ingredienser

250 g kyllingebrystfilet
1 æggehvide
2 tsk. maizena
8 dl vegetabilsk olie
3 forårsløg, fintsnittet
1 fed hvidløg, finthakket
1 bdt. broccoli i små buketter

Sauce:
2 spsk. friskpresset citronsaft
3 spsk. soya
2 tsk. rørsukker
1 dl vand
2 tsk. maizena

Fremgangsmåde

Pisk æggehvide med maizena.
Skær kyllingebrystfilet i strimler og vend dem i ægghvidemassen. Hæld olien i en sauterpande eller i en gryde og varm den op, til den er godt varm. det skal syde om enden af en tændstik (selvfølgelig IKKE svovlenden!). Steg kyllingestykkerne i olien til de er gyldne, nogle stykker ad gangen. Lad dem dryppe godt af på køkkenrulle.
Svits forårsløg, hvidløg og de små broccolibuketter i lidt olie på en pande i kort tid. Tag grønsagerne af og tilsæt citronsaft, soya og sukker – kog det op. Pisk vand og maizena sammen og hæld det i saucen, lad det koge op igen og smag til med soya og sukker.
Vend de stegte kyllingestykkerne med grønsagsblandingen og hæld saucen over. Server med jasminris.