header

Lagkage med hvid chokoladecreme

10 pers.

Ingredienser

Bunde:
3 æg
125 g sukker
1 spsk. vand
100 g mel
½ tsk. hjortetaksalt
4 spsk. friskpresset appelsinsaft

Hvid chokoladecreme:
150 g god hvid chokolade, gerne Valrhona
4 pasteuriserede æggeblommer
2 spsk. flormelis
3½ dl piskefløde

Pynt:
500 g friske jordbær
50 g høvlet chokolade

Fremgangsmåde

Pisk æggene luftige og pisk sukkeret i. Pisk vandet i. Vend sigtet mel og hjortetaksalt i. Fordel dejen i 2 smurte lagkageforme og bag ved 225 grader i 5-7 minutter, til de er gyldne. De kan også bages i en springform og så skæres igennem når den er afkølet.

Chokoladecreme:
Hak og smelt den hvide chokolade over vandbad. Pisk æggeblommerne med flormelis til det er cremet. Rør chokoladen i. Pisk fløden til blødt skum og vend det i chokoladeblandingen.
Rens jordbær og skær dem i skiver.
Læg en lagkagebund på et fad og dryp med 2 spsk. appelsinsaft. Fordel halvdelen af cremen på den, læg halvdelen af jordbærrene på. Læg den anden bund over, dryp med de sidste 2 spsk. appelsinsaft. Fordel resten af creme og jordbær over. Pynt med chokoladespåner.