Citron-/birkesmuffins

12 stk.

Ingredienser

200 g blødt smør
200 g sukker
4 æg
200 g mel
1½ tsk. bagepulver
1 tsk. vaniliesukker
1 knsp. salt
2 spsk. birkes
skal og saft af 3 citroner
1½ dl sukker
½ stang vanilie
½ dl vand

Fremgangsmåde

Rør smør og sukker lyst og luftigt. Tilsæt æggene et ad gangen og rør det godt sammen. Bland mel, bagepulver, vaniliesukker og salt, sigt det i æggemassen. Rør det hele godt sammen. Tilsæt birkes og fintrevet skal af citron.
Smør muffinsforme og fordel dejen i formene. Bag dem ved 175 grader i 35-40 minutter.
Kog saften af citronerne med sukker, vaniliekorn og vand til en tyk sirup, det tager 3-5 minuter.
Tag kagerne ud og lad dem køle lidt af, vend dem ud. Hæld den lune sirup over og lad dem køle helt af.

Comments

comments