Chokoladekage med vaniliesmørcreme

Ingredienser

Dej:
2 dl kogende vand
2 dl kakaopulver
1½ dl mælk
kornene af 1 vaniliestang
300 g mel
1½ tsk. bagepulver
200 g smør
250 g muscovadosukker eller farin
4 æg
Creme:
2 pasteuriserede æg
250 g usaltet smør
150 g flormelis
½ stang vanilie
150 g mosede hindbær, frisk eller frosne
Pynt:
flormelis
hele hindbær, frisk eller frosne

Fremgangsmåde

Pisk vand og kakao sammen og bland så mælk og vanilie i. I en anden skål røres mel og bagepulver. Smør og sukker røres glat og tilsættes et æg ad gangen. Så røres kakaoblandingen og melblandingen i.
Fordel dejen i 2 smurte springforme med samme diameter, ca. 22 cm. i diameter. Bages ved 190 grader i 25-35 minutter. Afkøles.
Creme:
Pisk smør, æg og sukker sammen med vanilie. Hindbærrene smøres på toppen af den ene kage og smørret på bunden af den anden. Så lægges de sammen og må gerne trække natten over. Drysses med sigtet flormelis og pyntes med bær.

Comments

comments