Honninglagkage

8-10 pers.

Ingredienser

4 æggeblommer
200 g brun farin
125 g flydende honning
1 tsk stødte nelliker
1 tsk. stødt ingefær
3 tsk. kanel
revet skal af 1 citron
100 g finthakket sukat
250 g mel
½ tsk. hjortetaksalt
4 æggehvider

Smørcreme:
4 æggeblommer
50 g sukker
2 dl mælk
2 tsk. majsstivelse
125 g blødt smør

Pynt:
100 g mørk chokolade
50 g mandler

Fremgangsmåde

Rør æggeblommer, farin og honning til luftigt skum. Tilsæt alle krydderiern, citronskal og sukat. Bland mel og hjortetaksalt og sigt den i dejen. Pisk hviderne meget stive og vend dem i til sidst.
Fyld dejen i en velsmurt springform og bag den midt i ovnen ved 160 grader i 45-60 minutter.
Vend den bagte kage ud af formen, når den er afkølet lidt.

Smørcreme:
Pisk æggeblommer, sukker, mælk og majsstivelse sammen i en lille gryde. Opvarm under piskning, til cremen bliver tykkere og er lige på kogepunktet. Afkøl cremen og pisk i den et par gange undervejs. Rør smørret godt. Rør den kolde creme i lidt efter lidt.

Flæk den kolde kage i 3 lag og læg den sammen med cremen. Pynt kagen med smeltet chokolade og smuttede, flækkede mandler.

Comments

comments