Italiensk påskebrød

1 stk.

Ingredienser

50 g gær
1½ dl mælk
4 store æg
100 g sukker
ca. 600 g mel
200 g lyse rosiner
100 g pomeransskal i tern
150 g blødt smør

Desuden:
50 g smør

Fremgangsmåde

Rør gæren ud i lunet mælk. Tilsæt æggene et ad gangen og kom derefter sukker i blandingen. Findel de 150 g smør i 500 g af melet og bland rosiner og pomerans i.
Ælt det godt sammen og tilsæt resten af melet lidt efter lidt, til en smidig dej.
Lad dejen hæve tildækket og lunt i 1 time.
Ælt dejen sammen og form den til en kugle, som lægges i en velsmurt høj souffleform eller springform. Den skal være mindst 10 cm. høj og kunne rumme 2 liter.
Skær et kryds i toppen af dejkuglen.
Bind en papirskrave om formens kant, som når 8-10 cm. højere op end formens kant.
Lad dejen efterhæve i mindst 1 time endnu, eller til dejkuglen er blevet dobbelt så høj.
Læg smørklatter på toppen, brug halvdelen af de 50 g smør.
Bag brødet på nederste rille ved 190 grader i 40-45 minutter. Kom resten af smørret på toppen af kagen, når det er gået ½ time og dæk oversiden med bagepapir, så den ikke blive for mørk.
Lad brødet køle lidt af efter den er bagt og inden den tages ud af formen.

Comments

comments

DEL
Tidligere artikelMad ud af huset
Næste artikelIndkøbspolitik