header

Koldhævede speltboller

8 stk.

Ingredienser

3 dl lunkent vand
25 g gær
1 tsk. salt
1 tsk. sukker
125 + 250 g sigtet spelt

Fremgangsmåde

Rør vand, smuldret gær og 125 g spelt sammen. Lad det forhæve på køkkenbordet 1 times tid, til det bobler.
Tilsæt salt, sukker og de 250 g spelt. Ælt dejen til den er sej, det kan gøres med melede hænder eller allerbedst: på en maskine. Form med let olierede hænder dejen til en kugle og læg den til hævning i en skål.
Dæk skålen til og stil den køligt ved 10-12 grader, til den er hævet til dobbelt størrelse. Del dejen i 8 stykker, der formes til boller. Klip et kryds i hver bolle. Lad den efterhæve lunt på en bageplade i 1 time. Drys med speltflager og bag bollerne i 25 minutter ved 225 grader midt i ovnen.