Kærnemælkshorn

16 stk.

Ingredienser

1 dl mælk
1½ dl kærnemælk
30 g smør
25 g gær
1 tsk. sukker
½ tsk. salt
ca. 450 g mel
æg til pensling

Fremgangsmåde

Varm de 2 slags mælk i en gryde og smelt smørret deri. Rør gæren ud i mælkeblandingen. Tilsæt salt, sukker og mel, hold lidt af melet tilbage og ælt det i, så dejen bliver blank og smidig. Lad dejen hæve lunt og tildækket i skålen i ca. 1 time. Ælt dejen let igennem og del den i 2 portioner. Rul ver portion ud til en cirkel og skær den i 8 trekanter. Giv trekanterne et snit i den smalle ende og træk snipperne lidt fra hinanden. Tril trekanterne til horn og sæt dem på en bageplade med spidsen nedad. Lad den efterhæve i ca. 20 minutter. Pensl hornene med sammenpisket æg og bag dem i 10-12 minutter ved 225 grader midt i ovnen.

Comments

comments