header

Valnøddeboller

20 stk.

Ingredienser

50 g gær
4 dl vand
3 spsk. olie
1 tsk. salt
75 g valnøddekerner
175 g fuldkornshvedemel
125 g sigtemel
c. 300 g hvedemel
æg og valnøddekerner til pensling

Fremgangsmåde

Rør gæren ud i lunkent vand. Tilsæt olie, salt, hakkede valnøddekerner, fuldkornshvedemel og sigtemel. Ælt hvedemelet i lidt ad gangen, til dejen har en passende konsistens. Ælt den godt og stil den tildækket til hævning et lunt sted i 45 minutter. Form dejen til 20 boller og lad dem efterhæve på en bageplade i 20 minutter. Pensl dem med sammenpisket æg og drys med hakkede valnøddekerner. Bag bollerne ca. 20 minutter ved 200 grader midt i ovnen.