Timianbrød med feta

Ingredienser

25 g gær
2½ dl lunkent vand
1 spsk. olie
1 tsk. salt
½ spsk. honning
35 g hvedeklid
ca. 300 g hvedemel
75 g feta i tern
2 tsk. friske timianblade

Fremgangsmåde

Opløs gæren i vandet. Tilsæt olie, salt, honning, klid og det meste af hvedemelet. Ælt dejen smidig med mere mel, den må ikke blive for fast. Arbejd den godt igennem. Stil den til hævning lunt og tildækket ca. 1 time. Ælt dejen let igennem og form den til et fladt, rundt brød. Tryk fetaosten ned i brødet. Lad brødet efterhæve ca. ½ time på bageplade. Pensl og spray den med vand og drys timian på. Bag brødet ca. 20 minutter ved 225 grader på midterste rille.

Comments

comments