Provencalsk grøntsagssuppe med pistou

4 pers.

Ingredienser

1 ds. røde kidneybønner
400 g grønne bønner, helst friske
1 courgette
2-3 stilke bladselleri
1-2 kartofler
2 tomater
1½ liter varm bouillon
200 g bacon skåret i tern
salt, friskkværnet peber
et par persillestilke eller lidt grønt fra sellerien.
Pistou:
2 håndfulde frisk basilikum
2-3 fed hvidløg (efter størrelse)
et par stykker kogt kartoffel
50 g frisk revet parmesan
2-3 spsk. olivenolie
Tilbehør:
flutes eller groft brød

Fremgangsmåde

Vask alle grøntsagerne og skær dem i tern. Kom alle grøntsagerne, på nær kidneybønner, i en gryde sammen med den varme bouillon og bacontern. Bring det i kog, og skum forsigtigt af. Kom salt og peber i sammen med lidt grønne stilke/toppe, og lad det simre i ca. 40 minutter.
Hæld væden fra de røde bønner, og kom dem i. Kog videre i 20 minutter. Fjern de grønne stilke. Smag suppen til med salt og peber. Smagen skal ikke være for markant, for pistou’en sætter smag på suppen.
Brug en blender til pistou’en:
Kom basilikum og pillede hvidløg i blenderen, og kør til det bliver en grov masse. Kom et par stykker kogt kartoffel i sammen med osten. Kom olien i, lidt ad gangen, til konsistensen er som en lind creme.
Spis suppen rygende varm, med en skefuld af pistou’en i. Server med godt brød.

Comments

comments