Toscapærer

4 pers.

Ingredienser

4 pærer
Sukkerlage:
4 dl vand
85-125 g sukker
saft af ½ citron

Toscaglasur:
50 g smør
1 spsk. sukker
1 spsk. mel
2 spsk. mælk eller fløde 13%
60 g mandelflager

Fremgangsmåde

Sukkerlage:
Bring vandet i kog. Tilsæt sukker og citronsaft og lad lagen koge op.
Skræl pærerne, halver dem og tag kernehuset ud. Kog pærerne i 8-10 minutter til de er møre. Lad dem dryppe af.
Læg de halve pærer i et smurt ovnfast fad.

Glasur:
Smelt smørret, tilsæt sukker, mel og fløde eller mælk. Kog blandingen igennem. Tilsæt mandlerne og hæld glasuren over pærerne. Bag pærerne i ovnen 15-20 minutter ved 225 grader til de er let gyldne. Server dem let afkølede med iskoldt flødeskum smagt til med cognac eller rom.

Comments

comments