header

Pie med kylling og citron

4 pers.
Kan fryses

Ingredienser

1 løg
1 fed hvidløg
25 g smør eller et par spsk. olivenolie
500 g kyllingefilet
2 spsk. mel
2½ dl hønsebouillon
2 stilke bladselleri
2-3 gulerødder
2-3 spsk. citronsaft
1 dl piskefløde
salt, peber
200 g frisk eller frossen butterdej
1 æg til pensling
Tilbehør:
ris eller kartofler

Fremgangsmåde

Sauter finthakket løg og hvidløg i en gryde med smør i ca. 5 minutter.
Skær kyllingefileterne i strimler og vend dem sammen med mel, salt og peber. Vend dem i gryden og steg dem under omrøring i 2-3 minutter. Spæd med bouillon og kog det igennem under omrøring.
Tilsæt fintsnittede blegselleri og gulerødder og lad retten simre 8-10 minutter. Tilsæt citronsaft og piskefløde, smag til med salt og peber og hæld det over i et smurt ovnfast fad.
Rul dejen ud og skær den til, så den passer som låg på fadet. Pensl kanten med koldt vand og pres dejen fast. Skær et par lufthuller og pensl dejen med sammenpisket æg.
Bag pien midt i ovnen ved 200 grader i ca. 25 minutter.
Retten kan tilberedes 1-2 dage i forvejen og blot bages før servering.