svinemoerbrad

Grillet ølmarineret svinekam

4 pers.

Ingredienser

1 svinekam, 800 g – 1 kg.
4 bagekartofler
6 grønne asparges
4 forårsløg
6 tomater
125 g frisk mozzarella
1 håndfuld frisk basilikum
1 spsk. olivenolie
groft salt, friskkværnet peber

Marinade:
1 spsk. olivenolie
4 kviste rosmarin
1 spsk. enebær
salt, friskkværnet peber
1 spsk. sennep
1 spsk. flydende honning
2 fed hvidløg
1 lille rødløg
2 dl mørkt øl

Fremgangsmåde

Stød olivenolie, enebær, rosmarinnåle, salt og friskkværnet peber sammen i en morter, så smagen kommer ud i olien. Bland så sennep, honning, presset hvidløg, finthakket rødløg og øl i. Mariner stegen i mindst 1 time, gerne natten over.
Tag stegen op af marinaden, gem marinaden. Læg stegen på en godt varm grill over en drypbakke, grill ved inddirekte varme til stegen er gennemstegt ca. 1 time. Hæld lidt af marinaden over engang imellem. Når stegen er færdig og gennemstegt, skal den hvile i ca. 10 minutter inden evt. fedt skæres af og den skæres i tynde skiver.
Skræl kartoflerne og skær dem i store tern, kog dem i letsaltet vand. Læg de grønne asparges i kogende vand et par minutter. Bland kartoffeltern, asparges i mindre stykker, fintsnittet forårsløg, salt, friskkværnet peber og ½ spsk. olivenolie.
Skær tomaterne i grove tern og bland dem med mozzarella der er revet i mindre stykker. Bland frisk basilikum, salt friskkværnet peber og ½ spsk. olivenolie i.

Se flere gode ting her