Omelet souffle med parmesan

4 pers.

Ingredienser

4 æg
2½ dl mælk
40 g smør
3 spsk. mel
100 g parmesanost
salt, friskkværnet peber

Fremgangsmåde

Del æg i blommer og hvider. Bring mælk og 25 g smør i kog og tag det fra varmen. Pisk æggeblommer og mel sammen og pisk mælken i lidt ad gangen.
Riv 75 g af parmesanosten og pisk det i æggene. Skær resten af osten i flager med en kartoffelskræller og gem den. Pisk hviderne stive med lidt salt og vend dem i æggene lidt efter lidt.
Varm en slip-let pande op med resten af smørret og hæld æggemassen på. Lad omeletten sætte sig lidt i bunden og løft op i massen med en spatel. Sæt panden i ovnen (VÆR SIKKER PÅ PANDEN KAN TÅLE DET!!)i 5 minutter ved 275 grader til omeletten er gylden. Pynt med høvlet parmesan og spis omeletten nylavet med frisk salat til.

Comments

comments

DEL
Tidligere artikelMad ud af huset
Næste artikelIndkøbspolitik