Gratinerede æg med champignon og muslinger

4 pers.

Ingredienser

4 hårdkogte æg
250 g champignon
1 dåse muslinger
15 g smør

Sauce:
1 løg, finthakket
1 spsk. smør
2 spsk. mel
1 dl væde fra muslingerne
3 dl fløde 13%
salt, friskkværnet peber

Gratinering:
50 g revet ost
15 g smør

Fremgangsmåde

Skær champignon i skiver. Svits dem i smørret. Halver æggene og kom dem i et ovnfast fad. Hæld væden fra muslingerne og gem den. Læg muslinger og champignon ved æggene.

Sauce:
Svits løget i smør. Rør det sammen med melet og spæd med væden fra muslingerne og fløden under konstant piskning. Smag til med salt og friskkværnet peber. Hæld saucen over æg, muslinger og champignon. Drys med revet ost og fordel smørret i klatter ovenpå. Gratiner i ovnen ved 225 grader i 6-8 minutter, til osten er smeltet og let gylden.

Comments

comments