Pocherede æg med rejer

4 pers.

Ingredienser

4 æg, helt friske og KOLDE
500 g frisk spinat
10 g smør
200 g store grønlandske rejer
250 g asparges

Hollandaise sauce:
250 g smør
3 æggeblommer (evt. pasteuriserede)
4 spsk. vand
salt, friskkværnet peber
1-2 spsk. citronsaft

Fremgangsmåde

Skyl den friske spinat godt og lad dem dryppe godt af. Damp den i smørret i 2-3 minutter.

Sauce.
Kom æggenblommer i en blender sammen med vand, citronsaft, salt og friskkværnet peber. Blend til det er akkurat blandet sammen. Smelt smørret og hæld det i, i en tynd stråle, mens blenderen kører. Smag til med salt, friskkværnet peber og evt. mere citronsaft.

Pocherede æg:
Bring rigeligt vand i kog sammen med 1 tsk. salt og ½ spsk. eddike pr. liter vand. Slå et æg ad gangen ud i en kop og lad det forsigtigt glide ned i det kogende vand. Lad ægget småkoge i 4-5 minutter. Tag ægget op med en hulske og puds evt. kanterne af så det er pænt. Læg under stanniol, mens resten pocheres.

Damp asparges et par minutter.
Top spinaten op i midten af et fad. Læg asparges stykker udenom. Læg æggene omkring spinaten og fordel rejerne imellem. Hæld hollandaise sauce over.

Comments

comments