header

Super lækker kyllingetærte

Ingredienser

1 dl havregryn
200 g mel
½ tsk. salt
½ dl oliemargarine eller rapsolie
1 dl skummet-, mini-, eller letmælk
Fyld:
2 kyllingefileter
2-4 stilke bladselleri
1 stor rød peberfrugt
1 stor grøn peberfrugt
1 tsk. rapsolie
salt, friskkværnet peber
1 æg
2 dl fromage frais
½ dl skummet-, mini-, eller letmælk
3 spsk. hvedemel
½ tsk. salt
evt. 50 g revet ost
Tilbehør:
en stor skål salat
godt brød

Fremgangsmåde

Tærtebund:
Ælt alle ingredienser sammen til en fast dej. Rul dejen ud og kom den i en usmurt tærtebund (ca. 24 cm. i diameter). Sørg for at dejen er nogenlunde lige tyk over det hele, både i bunden og på siderne.
Prik bunden med en gaffel og forbag den i 15 minutter ved 200 grader.
Fyld:
Skær kyllingekødet i tern. Skær bladselleri i tynde skiver og peberfrugter i små tern.
Varm olien op på en stor pande og brun kyllingekødet heri et par minutter. Tilsæt bladselleri og peberfrugter og svits det hele i 5 minutter. Krydt med salt og peber og lad det køle lidt af.
Pisk æg, fromage frais, mælk, mel, salt og evt. ost sammen i en skål. Vend kylling og grøntsager grundigt i blandingen og kom det i den forbagte tærtebund. Bag tærten endnu 45 minutter.
Server med en kæmpe skå lækker salat og godt brød.