Linser i krydret tomatsauce

4 pers.

Ingredienser

4 dl grønne linser fra Puy
7 dl vand
2 spsk. fennikel, fintskåret
salt, friskkværnet peber
2 fed hvidløg

Tomatsauce:
4 spsk. olivenolie
1 løg, hakket
3 fed hvidløg, skivet
1 frisk, rød chili
750 g aromatiske tomater, flåede eller 2 dåser flåede tomater
salt, friskkværnet peber

Fremgangsmåde

Skyl linserne godt og kom dem i en gryde med vand, fennikel, salt, snittet hvidløg og friskkværnet peber. Lad dem koge møre, det tager ca. 30-40 minutter. Linserne skal nå at opsuge væden, men må IKKE koge ud.
Tomatsauce:
Lad oliven blive varm i en gryde. Svits løg, hvidløg og chili uden at det får farve. Kom tomaterne i og lad dem simre i 15 minutter. Smag til med salt og friskkværnet peber. Bland linserne i tomatsaucen, smag til og server.

Comments

comments