header

Sauteret blomkål med ærter

4 pers.

Ingredienser

1 blomkål
250 g brocoli
150 g sukkerærter
250 g frisk bælgede ærter
1 rød peberfrugt
2 spsk. smør eller olie
½ dl soya
friskkværnet peber

Fremgangsmåde

Del blomkål og broccoli i små buketter. Skær peberfrugt i smalle strimler. Del sukkerærterne på skrå. Giv alle grønsagerne et hurtigt opkog i letsaltet vand og lad dem dryppe af.
Lad fedtstoffet blive varmt i en gryde og kom grønsagerne i, rist dem i 5 minutter under omrøring. Bland soya i og varm igennem. Smag til og server med godt, groft brød eller som tilbehør til kød eller fisk.