Fyldte koteletter med tomatkompot

4 pers.

Ingredienser

4 svinekoteletter uden ben, ca. 2 cm. tykke
4 skiver røget filet
4 skiver mellemlagret ost
frisk timian
salt, friskkværnet peber
olie til stegning

Tomatkompot:
400 g modne, smagfulde tomater
1 fed hvidløg
salt, friskkværnet peber
et nip sukker

Fremgangsmåde

Skær fra fedtkanten med en skarp kniv en dyb lomme i hver kotelet. Læg en skive filet og en skive ost i hver lomme. Krydr desuden hver lomme med lidt timian og friskkværnet peber. Luk koteletterne med kødnåle. Brun dem i 1 minut på hver side i olie. Skru ned for varmen og steg dem færdige i ca. 3 minutter på hver side. Tag dem af panden.
Tomatkompot:
Skær tomaterne i mindre stykker og kom dem i en gryde sammen med presset hvidløg. Kog tomaterne ved svag varme uden låg i 3-4 minutter. Smag til med salt, friskkværnet peber og et nip sukker.

Comments

comments

DEL
Tidligere artikelMad ud af huset
Næste artikelIndkøbspolitik