Mørbrad med svampe-spinat

4 pers.

Ingredienser

1 stor afpudset svinemørbrad
salt, friskkværnet peber
smør/margarine til stegning

Desuden:
500 g frisk spinat
250 g champignon
100 g østershatte
1 spsk. olie
½ dl tør vermouth
salt, friskkværnet peber

Fremgangsmåde

Dup mørbraden tør og gnid den med salt og friskkværnet peber.
Nip de groveste stilke af spinatbladene, skyl dem grundigt og lad dem dryppe af. Damp spinaten i 3-4 minutter i en gryde, UDEN at der hældes vand ved, hæld den i en sigte og lad den dryppe af. Skær champignon og østershatte i halve eller kvarte. Brun mørbraden på en pande i smør/margarine, skru ned for varmen, læg låg på og lad den stege i 7-8 minutter på hver side. Den skal kun lige netop være gennemstegt. Pak den ind i stanniol og lad den trække.
Svits svampene i olie ved god varme, væden skal koge helt ind. Tilsæt vermouth og lad det koge lidt ind. Kom spinaten i lige inden servering, varm igennem og smag til med salt og friskkværnet peber.

Comments

comments