Krydret, langtidsstegt svinebov

6 pers.

Ingredienser

1½ kg. svinebov uden ben og svær
salt, friskkværnet peber
1 frisk, rød chili
1 spsk. frisk oregano
1 spsk. frisk rosmarin
1 spsk. mel
1 spsk. olivenolie
2 fed hvidløg, finthakket
2 gulerødder
6 stilke bladselleri
2 spsk. balsamico
2 dl mørk eller lys øl
1 dåse cocktailtomater
hakket frisk merian eller persille

Fremgangsmåde

Krydr boven med salt og friskkværnet peber. Hak krydderurterne og chili fint. Vend kødet i den blanding og pres krydderierne godt ind i kødet. Drys let med lidt mel.
Skær gulerødder, bladselleri og løg fint.
Opvarm en gryde eller sauterpande der kan tåle at komme i ovnen, men olie. Brun kødet på alle side og tag så op. Tilsæt hvidløg, gulerod, bladselleri, løg og lidt salt. Svits i 2-3 minutter under omrøring. Tilsæt balsamico og kog blandingen ind, til den er sirups-agtig.
Hæld øllet i og tilsæt dåsetomtaerne (de skal være hele).
Læg boven i igen og bring det i kog, læg låg på. Sæt gryden i ovnen i 1½-2 timer ved 160 grader. Tag låget af de sidste 15 minutter. Tjek om kødet er godt mørt.
Skum fedtet af skyen og smag til med salt og friskkværnet peber. Rør krydderurter i saucen. Server med kartoffelmos eller godt brød.

Find din næste brugt audi hos Starmark

Comments

comments

DEL
Tidligere artikelMad ud af huset
Næste artikelIndkøbspolitik