header

Appelsinmarineret nakkefilet

4 pers.

Ingredienser

800 g nakkefilet

Marinade:
½ spsk. friske rosmarinnåle
1 kvist frisk timian
revet skal og saft af 1 appelsin
2 fed hvidløg, presset
salt, friskkværnet peber
2 spsk. olivenolie

Desuden:
1 spsk. olie
marinade fra kødet, sigtet
1 dl vand
2 spsk. portvin
1½ dl fløde 13%

Glasering:
1 spsk. appelsinmarmelade
1 tsk. Colemanns sennepspulver
1 tsk. rørsukker

Fremgangsmåde

Marinade:
Hak rosmarin og timian, bland med appelsin, hvidløg, peber og olivenolie.
Snør kødet med en kødsnor, læg det i en plastpose, hæld marinaden ved og luk posen godt. Masser marinaden godt ind i kødet. Lad det trække i køleskab til næste dag.
Dup kødet tørt og brun det godt af i olie. Brug en pande eller gryde der kan gå i ovnen. Sigt marinaden og hæld ven ved sammen med vand og portvin. Sæt det hele i ovnen ved 200 grader i ca. 11/4 time, til kødet er mørt. Øs af og til stegesky over kødet.
Tag stegen op og sigt skyen fra. Rør appelsinmarmelade, sennepspulver og rørsukker sammen og smør det på kødet. Sæt stegen i ovnen igen og steg dem i 10-15 minutter til overfladen er glaseret.
Kog stegeskyen op med fløde og smag til med salt og friskkværnet peber.