Ovnstegt torsk

4 pers.

Ingredienser

1-1½ kg. torsk
salt
paprika
50 g smør
saft af 1 citron
1 løg, hakket
1 fed hvidløg, presset
½ kg. flåede tomater, evt fra dåse
1 peberfrugt, grofthakket
1 bdt. persille, hakket
2 kviste frisk timian
1½ dl tør hvidvin eller fiskebouillon

Fremgangsmåde

Skær den rensede torsk i 2 cm. tykke skiver og kom dem i et smurt ovnfast fad. Drys skiverne med salt og paprika. Pres citronsaften over. Fordel hakket løg, presset hvidløg, flåede tomater og hakket peberfrugt mellem fiskeskiverne i fadet. Kom de hakkede krydderurter ved og hæld vin eller bouillon ved. Læg smørret på i klatter.
Sæt fadet i ovnen ved 250 grader i 10 minutter. Dæmp varmen til 200 grader og lad fisken stege færdig i 20-25 minutter mere. Server med kogte kartofler eller ris.

Comments

comments