Foreller i stanniol

4 pers.

Ingredienser

4 foreller
1 bdt. persille, hakket
150 g champignon i skiver
4 tomater i skiver
salt, friskkværnet peber
saft fra 1 citron
50 g smør

Fremgangsmåde

Rens og udben forellerne, lad hovederne sidde på. Krydr foreller indvendigt med salt og friskkværnet peber. Fordel persille, champignon og tomater inden i forellerne. Dryp med citronsaft og læg hver forel på et stykke stanniol der er smurt med smør. Læg et par smørklatter på hver fisk og pak stanniolen omkring fiskene. Læg pakkerne i et fad og bag i ovnen ved 250 grader i 20 minutter. Server forellen i stanniolen, så den først pakkes op ved bordet. Server med små, nye kartofler og en salat.

Comments

comments

DEL
Tidligere artikelMad ud af huset
Næste artikelIndkøbspolitik