header

Blomkålssuppe

4 pers.

Ingredienser

1 stort blomkål
1 løg, hakket
3 bladselleri, fintsnittet
2 gulerødder, i små tern
2 spsk. smør
11/4 liter hønsebouillon
1-1½ dl fløde 13%
salt, friskkværnet peber
1 bdt. purløg

Fremgangsmåde

Del blomkålen i små buketter. Svits grønsagerne (ikke blomkål) i smørret i en gryde. Tilsæt blomkålsbuketterne og suppen.
Lad det koge i 5 minutter. Tag blomkålsbuketterne op og blend resten. Hæld det tilbage i gryden og tilsæt fløde. Bring suppen i kog og kom blomkålsbuketterne tilbage i gryden. Smag til med salt og friskkværnet peber. Drys med klippet purløg, lige inden servering.