Chokoladekage med rabarber

6-8 pers.

Ingredienser

250 g mørk chokolade
250 g usaltet smør
4 dl flormelis
1½ dl mel
4 æg
saft og skal af 1 appelsin

Rabarber:
3 dl sukker
1½ dl vand
saft og skal af 1 appelsin
3 hele stjerneanis
5 stilke rabarber, 500 g

Fremgangsmåde

Forvarm ovnen til 180 grader.
Hak chokoladen og smelt den med smør og flormelis under omrøring i en skål over vandbad. Sigt melet i og rør det godt i. Rør æggene i et ad gangen. Tilsæt saften og den revne appelsinskal. Rør godt igennem. Hæld dejeni en smurt springform og bag den i 18-20 minutter.

Rabarber:
Lad vandet koge op med sukker, appelsinsaft, revet appelsinskal og stjerneanis. Rens og trim rabarberstilkene og skær dem i smalle stave. Læg dem i sukkerlagen og giv dem et hurtigt opkog, så de kun lige netop bliver møre. Stil dem til side og lad dem køle af. Server til chokoladekagen.

Tidligere artikelHvorfor er mærketøj så dyrt?
Næste artikelIndkøbspolitik