Kylling med tomat i lergryde

4 pers.

Ingredienser

1 stor kylling
1 pastinak
1 gulerod
1 citron
5 skalotteløg
4 fed hvidløg
1 bakke cocktailtomater
5 kviste timian
1 dl olivenolie
1 dl soltørrede tomater
3 laurbærblade
3 dl vand
salt, friskkværnet peber

Sauce:
olivenolie
1 spsk. koncentreret tomatpure
1½ spsk. philadelphia flødeost
salt, friskkværnet peber
et nip sukker
citronsaft

Fremgangsmåde

Hvis lergryden er ny, skal den ligge i vand i et døgn. Har den været brugt før, skal den kun ligge i vand i 15-20 minutter.

Skær rodfrugterne i store stykker. Skær citronen i skiver. Pil hvidløg og knus dem med den flade side af kniven. Skær tomaterne i halve. Bland det hele i en skål.
Parter kyllingen og krydr med salt og friskkværnet peber. Læg stykkerne lagvis med de øvrige ingredienser i lergryden og hæld vand ved. Sæt gryden i en kold ovn, som varmes op til 175 grader. Lad den stå i 1½ time.
Si skyen over i en skål, når kyllingen er færdig.

Sauce:
Hæld lidt olivenolie i en gryde og brun tomatpureen let heri. Hæld skyen i og lad det koge godt sammen. Blend saucen med philadelphia – eller pisk osten i saucen. Smag til med salt, friskkværnet peber, citronsaft og et nip sukker.

Hæld saucen over kyllingen og server med ris eller pasta.

Comments

comments

DEL
Tidligere artikelMad ud af huset
Næste artikelIndkøbspolitik