Grillet havtaske med polenta

4 pers.

Ingredienser

800 g havtaskefilet
salt, friskkværnet peber

Grillolie:
1 spsk. grøn karrypasta
1 spsk. frisk, revet ingefær
2 spsk. olivenolie

Polenta:
1 liter vand
½ dl flydende, koncentreret hønsebouillon
1 bdt. forårsløg
2 skalotteløg
1 fed hvidløg
100-150 g hel bacon
olivenolie til stegning
2 kviste rosmarin
2 dl polentagryn
½ dl frisk, revet parmesanost
1 spsk. smør
salt, friskkværnet peber
½ dl persille
1 dl dild

Fremgangsmåde

Rør alle ingredienserne til grillolien sammen.

Pensl fisken med grillolie. Krydr med salt og friskkværnet peber. Varm en grillpande godt op. Læg fisken på og lad den få et tydeligt grillmønster, inden den vendes. Læg stanniol over og tag panden af varmen. Lad fisken stege videre ved eftervarmen fra panden. Fisken skal være fast. Skær fisken ud.

Polenta:
Lad vandet koge op sammen med hønsebouillon. Skær forårsløg i julienne. Hak skalotteløg. Pil hvidløg og knus dem med den flade side af kniven. Skær bacon i små tern og steg dem sprøde, lad dem dryppe af og stil til side.
Hæld lidt olivenolie i en gryde og svits hvidløg, rosmarin og skalotteløg til løgene bliver klare. Hæld 8 dl hønsebouillon ved og lad detkoge op. Tilsæt polentagryn under konstant piskning og lad det simre ved svag varme i 2 minutter. Vend frisk parmesan, forårslø, bacon og smør i. Tilsæt den resterende bouillon, rør rundt og stil til side. Lad det køle af i 10-15 minutter. Smag til med salt og friskkværnet peber.
Hvis polentaen bliver for tyk, så tynd den med lidt mere vand eller bouillon.
Hak persille og dild fint, vend det i polentaen. Server polentaen til fisken.

Comments

comments

DEL
Tidligere artikelMad ud af huset
Næste artikelIndkøbspolitik