Kartoffel-/løgsuppe

4 pers.

Ingredienser

4 kartofler
4 store løg
1 porre
smør og olivenolie til stegning
1 liter vand
4 dl hvidvin
½ dl flydende koncentreret hønsebouillon
salt, friskkværnet peber
1 dl persille

4 skiver fast, krydret ost (gerne whiskeycheddar)
4 skiver hvidt brød

Fremgangsmåde

Skræl kartofler og skær dem i tern. Skær løg og porre i skiver og svits dem i lidt smør og olivenolie, til de er møre og blanke. Løgene skal ikke tage farve.
Tilsæt kartofler, vand, vin og bouillon. Lad det koge i 20-25 minutter til kartoflerne er møre. Smag til med salt og friskkværnet peber. Suppen har godt af at stå lidt. Hak persillen fint og bland det i suppen.

Varm ovnen op til 225 grader. Læg en god skive ost på hver brødskive og gratiner dem i ovnen til osten er smeltet og har fået lidt farve. Hæld suppen i skåle og læg brødet i. Server med det samme.

Comments

comments

DEL
Tidligere artikelMad ud af huset
Næste artikelIndkøbspolitik