Berlinere med creme

25 stk.

Ingredienser

13/4 dl mælk
25 g gær
4½ dl mel

Endvidere:
150 g smør, stuetemperatur
4½ dl mel
8 æggeblommer
3/4 dl sukker
1 tsk. salt
1 tsk. vaniliesukker
revet skal af 1 appelsin (- citron skal også bruges)

2 liter vegetabilsk olie (smagsneutral) til fritering
3 dl sukker
1 spsk. vaniliesukker
1 spsk. kanel

Vaniliecreme:
5 dl sødmælk
1 stang vanilie
1½ dl sukker
5 æggeblommer
3 spsk. maizena

Fremgangsmåde

Vaniliecreme:
Del vaniliestangen på langs. Kog mælken op sammen med vaniliestangen. Pisk sukker, æggeblommer og maizena sammen i en skål. Hæld den varme mælk over æggemassen, mens der konstant piskes. Hæld det tilbage i gryden og lad det koge sammen til en tyk creme. Rør i den undervejs. Hæld cremen gennem en sigte og lad den køle af.

Bland først mælk, gær og mel. Lad det hæve, til det får dobbeltstørrelse, ca. ½ time.
Rør smørret i dejen sammen med resten af melet, æggeblommer, sukker, salt, vaniliesukker og appelsinskal (eller citronskal). Ælt dejen rigtig godt sammen, så den bliver elastisk. Lad den hæve igen i ½ time. Slå den ned så den falder helt sammen og lad den hæve endnu engang, denne gang i 20 minutter.
Del dejen i 25 stykker. Rul dem til boller og læg dem på et viskestykke, de er drysset med mel. Lad dem hæve i 1 time.

Varm olien godt op i en stor gryde – bruges der termometer skal olien være 180 grader varm. Bollerne skal frituresteges i 2 minutter på hver side. Tag dem op med en hulske og lad dem dryppe af på køkkenrulle. Tril dem i en blanding af sukker og kanel.
Fyld en sprøjtetylle med vaniliecremen. Stik spidsen ind i hver berliner og fyld dem forsigtigt med creme.

Comments

comments