header

Vegetarlasagne med gedeostsauce

4 pers.

Ingredienser

1½ pk. friske lasagneplader
2 auberginer
2 squash
3 skalotteløg
2 røde peberfrugter
10 markchampignon
1 dåse hele, flåede tomater
2 fed hvidløg
½ spsk. frisk timian
salt, friskkværnet peber
et nip sukker

Gedeostsauce:
2½ spsk. smør
1 spsk. mel
7 dl mælk
250 g frisk gedeost
lidt olivenolie

Fremgangsmåde

Forvarm ovnen til 250 grader. Skær alle grønsager i mindre stykker – undtagen peberfrugterne. Pil hvidløgsfeddene og giv dem et tryk med den flade side af kniven.
Halver peberfrugterne og fjern frøstolen. Læg dem på bagepapir på en bageplade, stænk dem med olivenolie og drys med salt og friskkværnet peber. Bag dem øverst i ovnen i 10 minuuter, til de bliver sorte. Køl dem af i en skål med plastfilm over, fjern skindet og skær dem i mindre stykker.
Hæld lidt olie i en gryde og svits auberginer, løg, champignon, squash, hvidløg, timian og peberfrugter i 5 minutter. Hæld dåsetomaterne i og lad det simre i 10 minutter. Smag til med salt, friskkværnet peber og et nip sukker.

Gedeostsauce:
Smelt smørret i en gryde og hæld melet i, rør godt. Tilsæt mælk under konstant piskning. Fjern kanterne fra gedeosten, hvis de er faste og skær den i mindre stykker. Læg gedeostestykkerne i saucen og lad det simre i 10 minutter eller til saucen er tyktflydende. Smag til med salt og friskkværnet peber.

Sæt ovnen på 180 grader. Læg først et lat grønsager, så ostesauce og til sidst lasagneplader. Forsæt til der ikke er mere, afslut med lasagneplader og et lag sauce. Bag i 20 minutter i ovnen. Giv en god salat til.