header

Pasta med ricotta og squash

4 pers.

Ingredienser

200 g tørret pasta
2 løg
ca. 600 g squash
2 spsk. olivenolie
2 æg
250 g ricotta
75 g frisk, revet parmesan
1 spsk. frisk oregano
ca. 1 dl mælk
frisk, hakket persille
salt, friskkværnet peber

Fremgangsmåde

Pil løg og skær dem i små tern. Skær squash i tern. Svits løg halvmøre i olie, uden at de tager farve. Tilsæt squash, drys dem med salt og friskkværnet peber og svits i 5-6 minutter, under jævnlig omrøring, til de er næsten møre. Kog pastaen al dente og hæld den til afdrypning. Pisk æggene sammen i en skål. Rør ricotta, parmesan, oregano og mælk i. Bland pastaen med squash og løg. Tilsæt osteblandingen og varm det lige netop igennem, mens der vendes rundt hele tiden. Smag til med salt og friskkværnet peber. Pynt med hakket persille.