header

Pasta med 4 slags ost

4 pers.

Ingredienser

250 g tørret eller 400 g frisk pasta
1 kugle mozzarella
50 g gorgonzola
75 g pecorino
50 g parmesan
1 dl tør vermouth
1 tsk. maizena
½ dl fløde eller lys bouillon
lidt revet muskatnød
salt, friskkværnet peber

Pynt:
tomater i både

Fremgangsmåde

Skær mozzarella, gorgonzola og pecorino i tern, riv parmesanosten. Kom de 4 oste i en gryde sammen med vermouth og lad dem smelte ved svag varme under omrøring. Pisk saucen igennem, når osten er smeltet og jævn med maizena udrørt i lidt fløde. Smag saucen til med revet muskatnød, salt og friskkværnet peber.
Kog pastaen al dente og hæld den til afdrypning. Bland pastaen med ostesaucen og server straks på varme tallerkner pyntet med tomatbåde.