Fedtfattig Cæsarsalat

4 pers.

Ingredienser

4 tykke skiver hvidt brød
2 skiver kalkunbacon
4 afdryppede ansjosfileter
1 stort romaine salat
parmesanost i flager

Dressing:
100 g hytteost
1 tsk. dijonsennep
1 spsk. citronsaft
½ dl skummetmælk

Fremgangsmåde

Skær skorpen af brødskiverne og skær brødet i tern. Læg brødternene i et lag på en bageplade og bag dem i en 200 grader varm ovn i ca. 10 minutter, til de er gyldne.
Hak baconskiverne og steg det i en lille slip-let pande. Dup ansjosfileterne tørre, gem halvdelen og hak resten groft.
Læg revet salat, bacon og halvdelen af croutonerne i en stor skål og bland det let. Server salaten med resten af croutonerne, parmesanost i flager, resten af ansjosfileterne og dryppet med dressingen.

Dressing:
Blend halvdelen af ansjosfileterne med resten af ingredienserne, til det er jævnt.

Comments

comments