Skinkeschnitzler med ost og pastasalat

2 pers.

Ingredienser

2 skinkeschnitzler
2 skiver cheddarost
salt, friskkværnet peber
olie til stegning
mel, æg og rasp til panering
1 squash
1 tomat
1 spsk. olivenolie
½ tsk. rosa peberkorn
salt, friskkværnet peber
pasta

Fremgangsmåde

Bank schnitzlerne flade. Læg ost på den ene halvdel og fold over, som en halvmåne. Vend dem først i mel, så i sammenpisket æg og tilsidst i rasp. Brun dem af på en pande og steg dem så videre i ovnen i 12-14 minutter.
Kog pastaen al dente i rigeligt letsaltet vand. Hæld til afdrypning. Riv squash på et råkostjern. Skær tomat i små tern. Steg squash og tomat på panden, tilsæt de rosa peberkorn og vend til sidst i pastaen. Varm igennem og krydr med salt og friskkværnet peber.

Comments

comments