Flødebudding

6 pers.

Ingredienser

4 æggeblommer
4 spsk. sukker
2½ dl sødmælk
korn af 1 stang vanilie
6 blade husblas
½ liter piskefløde

Jordbærsauce:
450 g jordbær
3 dl vand
1½ dl sukekr
1½ spsk. majsstivelse

Fremgangsmåde

Pisk æggeblommer og sukker skummende, pisk vaniliekorn i. Kog vaniliestangen i 4 minutter i mælken. Tag vaniliestangen op. Udblød husblassen i ca. 10 minutter i koldt vand. Tag den op og vrid den. Kom husblassen i den varme mælk. Pisk æggeblandingen i mælken. Varm massen forsigtigt op og pisk hele tiden, til det bliver en jævn creme – den må IKKE koge!!!, kun næsten bringes til kogepunktet.
Mælkeblandingen køles helt af, evt. i koldt vandbad, til den begynder at stivne. Rør af og til. Pisk fløden til skum og vend skummet i mælkemassen. Hæld det hele i en form og lad den stivne i køleskab i mindst 4 timer. Vend den ud på et fad og server med jordbærsaucen.

Jordbærsauce:
Hvis jordbærrene er friske, skal de skylles og nippes. Kog dem med vand og sukker. Udrør majsstivelse i lidt koldt vand. Smag evt. jordbærsaucen til med lidt ekstra sukker. Serveres kold eller lun.

 

Tendensshop give away

Tendensshop kontakt

Comments

comments