header

Lynstegt lammekød med broccoli

4 pers.

Ingredienser

400 g lammekød i små stykker
1 rødløg i tynde ringe
2 fed hvidløg, finthakket
5 g ingefær, finthakket
1 tsk. fishsauce
1 spsk. sesamfrø
2 kviste frisk rosmarin
2 tsk. karry
1 spsk. tamari
1 spsk. akaciehonning
friskkværnet peber, salt
2-3 dl vand
1 broccoli, delt i små buketter og stokken skåret i tynde skiver
15 cherrytomater, halverede
citron- eller limesaft
ekstra jomfruolivenolie

Fremgangsmåde

Mariner lammekødet i rødløg, hvidløg, ingefær, fishsauce, sesamfrø, frisk hakket rosmarin, karry, tamari, honning og friskkværnet peber i 15-20 minutter.
Varm en kraftig gryde eller wok op til den er glodhed. Den kan ikke blive for varm – det må IKKE være med slip-let, da det ikke kan holde til den høje varme!!!
Kom en anelse vand i gryde/wok – IKKE mere end max ½ dl!! Gryden/wokken skal være så varm, at vandet deler sig i dråber, som hopper og danser. Tilsæt lammekød og marinade. Lynsteg i 1 minut. Tilsæt broccoli og steg igen i 2-3 minutter, til grønsagerne er møre – og kødet også er mørt. Spæd evt. med en anelse vand, hvis wokken/gryden er ved at tørre ud. Kom cherrytomater ved i det sidste minut, så de lige bliver varme. Tag af varmen og smag til med citrussaft, salt og sesamolie. Ved servering kan der dryppes med lidt god jomfru olivenolie.
Server med brune ris.