header

Honning-/limemarineret laks med rodfrugtssalat

4 pers.

Ingredienser

1 side frisk laks
saft af 2-3 lime
akaciehonning, ca. 2 spsk. pr. lime
salt, friskkværnet peber
porre
gulerødder
bladselleri
bredbladet persille

Fremgangsmåde

Laksen skæres i meget tynde skiver med en skarp kniv og lægges på tallerken/fad. Saltes lidt. Lime og akaciehonning røres godt sammen.
Grønsagerne skrælles og skæres i meget tynde strimler (brug evt. kartoffelskrælleren). Kom dem i kogende vand i ca. 30 sekunder. Tag dem op med en hulske og læg dem hurtigt i iskoldt vand.
Ved servering hældes lidt af marinaden over laksen og grønsagerne smages til med salt, friskværnet peber og lidt god olivenolie. Lægges ovenpå laksen. Pynt med lidt persille.