Jordbærtærte med creme

6 pers.

Ingredienser

Bund:
125 g koldt smør
2 dl mel
1 dl havregryn
2 spsk. rørsukker
1 spsk. koldt vand

Creme:
1 æg
2 spsk. sukker
2½ tsk. majsstivelse
2½ dl mælk
korn af ½ stang vanilie

Pynt:
500 g friske jordbær
1½ dl ribsgele
frisk citronmelisse

Fremgangsmåde

Bund:
Skær smørret i tern. Bland mel, havregryn og sukker. Smuldr smørret i og saml dejen med 1 spsk. koldt vand.
Tryk bunden ud i bunden af en springform. Prik huller med en gaffel og sæt formen i køleskabet i mindst 1 time.
Bag kagebunden ved 200 grader i 20 minutter. Fjern kagebundens kant og bag i yderligere 5 minutter. Tag den ud af ovnen og lad den afkøle helt.

Creme:
Pisk æg, sukker og majsstivelse sammen i en lille kasserolle. Pisk mælk i. Bring langsomt cremen i kog, mens der konstant piskes. Lad den koge til den tykner og rør så vaniliekorn i. Afkøl cremen. Når den er kold, lægges den i den kolde bund.

Pynt:
Skyl og nip jordbær. Hvis bærrene er store, så halver dem. Læg bærrene på cremen.
Smelt ribsgeleen i en gryde og afkøl den lidt. Hæld den over bærrene og stil på køl i mindst 1 time, så geleen kan stivne.

Comments

comments