header

Kammuslinger med ris

4 pers.

Ingredienser

2 dl vilde ris
1 lille finthakket løg
3 spsk. olie
salt
1 fed hvidløg, finthakket
2 dl hakkede tomater, evt. fra dåse
1½ dl hønsebouillon
1 porre
1 rød peberfrugt
1 lille fennikel

8-12 store friske kammuslinger

Marinade:
revet skal af 1 citron
lidt citronsaft
1 fed hvidløg, finthakket
lidt knust, tørret chili
salt, friskkværnet peber
50 g smør
salt, friskkværnet peber

Sauce:
½ dl Noilly Prat
1 dl hvidvin
marinade fra kammuslingerne
evt. væde fra kammuslingerne
50 g smør, koldt i små tern
salt, friskkværnet peber

Fremgangsmåde

Skyl risene grundigt i koldt vand og gå dem igennem for urenheder. Lad dem dryppe godt af. Sauter løget til det er klart, tilsæt hvidløg og ris. Rør de hakkede tomater og bouillon i, til det står 2 cm. over risene. Bring det i kog. Lad risene simre under låg, til de er møre, ca. 30-40 minutter.

Skær porre, peberfrugt og fennikel i meget små tern. Når risene er færdigkogte, vendes grønsagerne i, til de kun lige akkurat er varmet igennem og så de bevarer deres sprødhed.

Læg små træspyd i vand i 30 minutter inden de skal bruges. Hvis kammuslingerne er meget store, kan de evt. deles i 2 skiver. Dup dem tørre og vend dem i den sammenpiskede marinade. Lad dem trække, mens risene bliver færdige.

Kog Noilly Prat og vin ind, til der er ½ dl tilbage. Tilsæt marinade og evt. væde fra kammuslingerne. Kog ind til der er 1 dl. Pisk iskoldt smør i lidt ad gangen, til det jævner let. Smag til.
Fordel kammuslingerne på træspyddene og steg dem hurtigt på en meget varm pande i den olie der hænger ved dem (gerne en grillpande). De skal lige akkurat være gyldne på begge sider og varmet igennem.