header

Farseret kyllingebryst

4 pers.

Ingredienser

4 kyllingebrystfileter
4 hele semi soltørrede tomater, i strimler
1 god håndfuld østershatte, skåret i strimler og sauteret i lidt olie på en pande med lidt timian og rosmarin
8 skiver parmaskinke
2 spsk. olivenolie
salt, friskkværnet peber

Ovnbagte svampe:
400 g blandede svampe
½ dl balsamico
1 dl olivenolie
friske timianstilke
frisk rosmarin
laurbærblade
4 fed hvidløg med skal
groft salt og friskkværnet peber

Fremgangsmåde

Læg kyllingebrysterne fladt på et skærebrædt og skær med en skarp kniv en lomme i hver filet – pas på IKKE at skære igennem. Del svampe-/tomatblandingen i 4 portioner og fordel en portion i hver filet.
Læg 2 skiver parmaskinke, så de overlapper hinanden. Læg et kyllingebryst ovenpå og rul fra den ene til den andden side, så brystet er helt pakket ind.
Gentag med hvert kyllingebryst. Brun kyllingebrystfileterne på en varm pande med olivenolie og steg dem færdig i en forvarmet ovn ved 220 grader i 20-25 minutter. De skal selvfølgelig være gennemstegte. Skær dem midt over ved servering.

Ovnbagte svampe:
Svampene renses kommes i et ildfast fad og overhældes med olie, balsamico, krydderurter, hvidløg, salt og friskkværnet peber. Bag svampene i en forvarmet ovn ved 200 grader i ca. 30 minutter. Lad dem trække og server dem når de er kolde.