header

Melonsuppe med myntesukker

4 pers.

Ingredienser

½ kg. vandmelon uden kerner (andre former for melon kan bruges)
1 granatæble (gem et par hele kerner til pynt)
lidt fintrevet, frisk ingefær
3 spsk. sukker

Myntesukker:
1 stor håndfuld frisk mynte
4 spsk. sukker

Fremgangsmåde

Pres saften ud af melonkødet, enten gennnem en saftpresser eller en finmasket si.
Skær granatæblet midt over og bank på skallen med en grydeske, til kernerne falder ud – pres også granatæblekernerne gennem en finmasket sigte. Gem lidt til pynt.
Hæld saften i en beholder med låg og tilsæt lidt fintrevet, frisk ingefær og sukker. Lad det trække natten over og smag så til om der skal mere sukker eller ingefær i.

Myntesukker:
Hak mynten fint og tilsæt sukkeret – kan evt. gøres i blender.

Server suppen iskold og pynt med myntesukker og granatæblekerner.
Suppen kan også bruges til drinks ved at tilsætte 2 cl. vodka pr. person.