header

Ristet auberginesalat med pita chips og yoghurt sauce

8 pers.

Ingredienser

3 store auberginer
6 spsk. frisk citronsaft
2 grønne peberfrugter, finthakket
2 røde grillede peberfrugter, finthakket
2 tomater, uden kerner, finthakket
15 gule eller røde cherrytomater, i kvarte
4 fed hvidløg, finthakket
11/4 dl hakket bredbladet persille
½ dl hakket purløg
2 spsk. basilikumblade i tynde strimler
1 spsk. ekstra jomfru olivenolie
salt, friskkværnet peber

Yoghurt sauce:
5 dl yoghurt naturel
11/4 dl aguker, skrællet og skåret i små tern
1 jalapeno chilipeber, uden kerner, finthakket
1 spsk. frisk hakket mynte
2 spsk. citronsaft
2 tsk. olivenolie
salt

Pita chips:
4 fuldkorns pitabrød, skåret i 12 trekanter
majs-/solsikke-/eller rapsolie
2 spsk. frisk, revet parmesan
2 spsk. birkes
1 spsk. sesamfrø
friskkværnet peber

Fremgangsmåde

Opvarm ovnen til 250 grader. Kom bagepapir på en bageplade og prik huller i auberginerne med en gaffel. Steg dem i ovnen til de falder sammen, ca. 35-40 minutter. Afkøl dem lidt. Halver dem og grav indmaden ud og kom det i en skål. Smid skallen væk. Bland indmaden med 4 spsk. citronsaft. Lad det hvile i 10 minutter. Hæld “kødet” i en sigte med fine masker og pres let med en ske, så saften sigtes fra. Findel aubergine indmaden og bland peberfrugt, tomater, hvidløg, persille, purløg, basilikum, olie og de sidste 2 spsk. citronsaft. Smag til med salt og friskkværnet peber. Stil det til side.

Yoghurt sauce:
Bland alle ingredienserne i en skål. Stil det til side.

Pita chips:
Skru ned til 200 grader. Pensl den ene side af pita trekanterne med olie. Drys derpå parmesanost, sesamfrø, birkes og friskkværnet peber. Bag dem på bagepapir til de er sprøde – 6-7 minutter.
Server auberginesalaten med de bagte pita chips og yoghurtsaucen.